Ved brug af enkle løsninger kan IoT hjælpe med at forbedre sundhedssektoren på mange områder.

Indenfor sundhedssektoren kan man ved brug af trådløse enheder blandt andet måle og kontrollere temperaturer, luftfugtighed, CO2 og støj og dertil blive bevidst om, hvorvidt indeklimaet er optimalt via den data sensorerne transmitterer.

På rengøringsområdet kan man optimere de interne processer med IoT. Via sensorer er det muligt at måle, hvornår og hvor meget et rum har været brugt og derfra vurdere, hvorvidt og hvor meget personale der skal sendes til den enkelte lokation.

Andre områder, hvor implementeringen af Sigfox og dertilhørende IoT produkter kan være en stor gevinst, er ved såkaldte ”smarte senge”. Senge, der sender data når de f.eks. er optaget, eller en patient forsøger at rejse sig fra sengen.

På ældreområdet findes sensorer, der ”monitorerer” de ældre og sender data, hvis de f.eks. falder, har været inaktive i en længere periode, eller hvis hjemmehjælperen ikke har været forbi. Teknologien kan også implementeres i den offentlige sektor for at monitorere brugsmønstre i toge, busser, venteværelser, osv.

Dertil kommer løsninger, der sørger for, at hjertestartere bliver monitoreret og serviceret rettidigt for at sikre funktionsdygtighed, når de skal benyttes.

Inden for Velfærd & Sundhed, som mange af de andre store industrier, er mulighederne store i forhold til implementering af digitale løsninger og udnytte de egenskaber, Sigfox-netværket tilbyder.

Søger du en bestemt løsning, eller er du i tvivl om, hvorledes en af de beskrevne muligheder i dette afsnit kan være fordelagtig i forhold til din forretning eller erhverv, så kontakt os endelig på info@iotdk.dk.