Video: High Tech Summit 2019

Skrevet af november 8, 2019Nyheder

Endnu engang var det en stor fornøjelse at deltage på High Tech Summit. Tak til alle der var forbi vores stand i løbet af de to dage på DTU i Lyngby. Det er dejligt at høre at så mange virksomheder går med IoT-projekter i tankerne, eller allerede er i fuld gang med arbejdet. Og at mange af dem prioriterer Sigfox som den foretrukne teknologi, er jo sød musik i vores øre.

Det var en fornøjelse at hilse på så mange nye ansigter, men også at se så mange gamle kendinge, i form af samarbejdspartnere og gamle kollegaer. Om onsdagen havde vi fornemt besøg af den indonesiske ambassadør, som sammen med rektor for DTU, besøgte 4 udvalgte stande på messen.

Vi håber at alle jer, der var heldige at vinde forskellige Sigfox-baserede IoT-sensorer, har fået aktiveret dem og er begyndt at dykke ned i mulighederne med Internet of Things.

 

Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder med Sigfox-baseret IoT, så skriv til os via vores kontaktformular eller på info@iotdk.dk.

Hermed en kort stemningsvideo fra de to dage på DTU.⤵️