Sigfox IoT teknologi

Om Internet of Things teknologi og det globale Sigfox netværk

Internet of Things (IoT) er et begreb, der omhandler et netværk af dedikerede fysiske objekter eller “things” som indeholder indlejret teknologi til at kommunikere og fornemme dens fysiske omgivelser eller interagere med dens interne komponenter. I løbet af de seneste år er IoT blevet en af de mest omtalte nye teknologier i hele verden og har set eksponentiel vækst inden for diverse industrier.

Gartner forventer omkring 20 milliarder netværkstilsluttede enheder i 2020 de fleste heraf bestående af enheder, der har minimalt strøm- og båndbreddebehov. IoT teknologien er spændende for mange selskaber, dog har mange stadig svært ved at forstå de måder, hvorpå teknologien kan skabe forretningsværdi for deres virksomhed. Her kan vi hos IoT Denmark hjælpe dig godt på vej.

Introduktion til Sigfox

Sigfox er navnet på et dedikeret globalt LPWA (Low Power Wide Area) IoT netværk, som er ejet af det franske selskab af samme navn. IoT Denmark er Danmarks eksklusive Sigfox operatør og har ansvaret for at udvide og vedligeholde netværket i Danmark. Vi er stolte af at være førende for den bedste geografiske udendørsdækning af alle Sigfox’ operatører på verdensplan med 99,7% dækning nationalt.

Sigfox-netværket fungerer anderledes end andre konkurrerende IoT netværk ved at prioritere omkostninger og netværksdækning højere end datamængde og hyppighed. Dette betyder, at Sigfox netværket er bedst egnet til situationer, hvor man har brug for mange billige enheder over et større område, som uhyppigt sender beskeder over netværket uden at behøve vedligeholdelse i mange år.

Sigfox milepæle

727
million mennesker dækket
47
lande dækket
3
millioner km2 dækket